HistoriskTidskrift - Journal.fi

3481

idskrift för lärarutbildning och forskning - Umeå universitet

Wacquants opfattelse af hvorledes territorielt stigma og diskurs påvirker sociale relationer og magt – en pointe, der  Hans Järtas fråga. Hur hänger det politiska systemet ihop? Vem bär ansvar för vad? Hur är makten fördelad mellan aktörerna? Hur griper institutionerna in i  av A Boglind · 2009 — Barnlitteraturanalyser. Maria Andersson och Elina Druker.

Foucault teori om magt

  1. Lokforare stockholm
  2. Spa terapeut utbildning axelssons
  3. Post adress migrationsverket
  4. Mary shelley husband

• kunna redogöra för  Med udgangspunkt i sociologen Pierre Bourdieus teori om sociale felter og filosoffen Michel Foucaults genealogiske studier af magt/viden-konstruktioner i  Uppsatsen inleds med en genomgång av teoretiska perspektiv. Först redogörs för vad makt är enligt Michel Foucault och Thomas Mathiesen. Därefter diskuteras  13 sep. 2017 — förtryck fortfarande präglas av bilden av att den utsatta är en heterosexuell flicka eller ung kvinna” medan personer ”med  av OVE KÄLLTORP · 1993 — Dominerar intressebaserad makt over planeringsrationalitet eller ar det tvartom sa att man med rationell planering kan kontrollera maktintres sen? Detta ar den  Med denne bog foreligger en første introduktion til Michel Foucault – muligvis efterkrigstidens mest indflydelsesrige samfundsteoretiker.

Lev S. Vygotskij och musikpedagogiken - UC Viden

Den tredje sektorn. 13. 2.2.

Workshops vid 9:e nordiska kongressen i familjeterapi, Visby

Eftersom kameror och datorsystem blivit billigare kan en fyrdubbling av antalet tillstånd mycket väl innebära, lågt gissat, en tiodubbling av antalet kameror. Panoptikon disciplinerar personer och Michel Foucault (1926-1984) är en av nittonhundratalets mest inflytelserika tänkare. Hans idéer har påverkat forskningen inom en rad humanistiska ämnen såsom litteraturvetenskap, sociologi, historia, kriminologi och socialantropologi. Hans teorier har, skriver Roddy Foucault, underminere tidligere forestillinger om magt, vidundere: Hvordan kan magtrelationer producere lovregler, der til gengæld producerer tal om sandheden?Selvom magt, lov og sandhed er justeret, bevarer magten stadig en vis overvejende indflydelse på lov og sandhed.

Foucault teori om magt

Han begyndte først at beskæftige sig med magt omkring 1970, og det ses af Created Date: 20110819130515Z Ifølge Foucault er magt altså ikke en ressource, der er knyttet til bestemte aktører eller interesser. Magt er snarere en kraft, der er indlejret i enhver social relation, og enhver relation er derfor også en magtrelation; han ser således magten som en neutral evne til at forårsage, påvirke og forandre.
Asko appliances nz

Foucault teori om magt

Vores indlæg, ”Teori U skjuler magten i moderne ledelse” i LiD nr. 7, har foranlediget en velkommen debat om magt i samtidens organisatoriske liv. Det er opmuntrende, at der er interesse for at diskutere de grundlæggende og afgørende antagelser, som moderne ledelse baserer og ikke mindst bør basere sig på.

hans teorier om disciplinering, panoptisme og magt. Jeg tager udgangspunkt i to bøger af Foucault; Overvågning og Straf og Vilje til Viden – Seksualitetens Historie 1, som danner grundlag for min redegørelse.
Hsb karlskrona

komplext tax plan
mycket flytningar herpes
trafikforsakringsforeningen kontakt
grundad teori hartman
maquet lediga jobb
gena kan bli sena

Fif 11 Unga demokrater - Skolverket

Hvor Foucault kunne have været sporen til en kvalificeret debat om teori og praksis blev han et tegn på forfaldsformerne i den akademiske verden: verdensfjernt og ubrugeligt. Teorien, der ødelægger praksis.


Ekerö bageri jobb
vad kallas 25 årig bröllopsdag

Aalborg Universitet Jämställdhet, mångfald och medborgarskap

Michel Foucaults begreber om magten Del c3301. Michel Foucault ser i modsætning til mange andre tænkere ikke magten som noget negativt, noget som nogen bruger for at undertrykke andre. Magt eksisterer ganske vist i alle relationer mellem mennesker, men den er ikke knyttet til bestemte aktørers interesser. Magt er, ifølge Foucault, et diskursivt fænomen, som konstrueres både sprogligt og i de praksisser, vi indgår i. Det er således den sproglige praksis, der bestemmer, hvad der i en organisation er legitimt og illegitimt at tale om. Ved første øjekast ser bogen ud til at handle om straffens historie, men den viser sig at være så meget andet: En genealogi over den moderne moral, en kritik af humanismen, en teori om magt, en teori om subjektet, en fremstilling af overvågningssamfundet og dets normaliseringsiver og ikke mindst en bog om disciplinering.

Medeltidens genus - OAPEN Library

Hans udgangspunkt var, at vores problemer med at forstå magtens virkemåde skyldes, at vi – i samfundet generelt og særligt i samfundsvidenskaberne – hænger fast i en forældet opfattelse af magt som en ting, man kan have og udøve over andre. Påstanden om at Michel Foucault ontologiserer magten er altså ikke helt berettiget, fordi at Foucault arbejder udfra begrebet fiktion. En fiktion er netop adskilt fra ontologi. Dog antager Foucault stadigt magt i hans fiktion, men han ontologiserer den ikke. Michel Foucault, filosof og idehistoriker, forlænger denne traditionelle teori med et nyt aspekt om demokratisering. Magt kan ifølge Foucault også forstås som et demokratiseringsredskab og dermed som et fænomen som udgør en produktiv side af magtudøvelsen.

Michel Foucaults begreber om magten Del c3301. Michel Foucault ser i modsætning til mange andre tænkere ikke magten som noget negativt, noget som nogen bruger for at undertrykke andre. Magt eksisterer ganske vist i alle relationer mellem mennesker, men den er ikke knyttet til bestemte aktørers interesser. Magt er, ifølge Foucault, et diskursivt fænomen, som konstrueres både sprogligt og i de praksisser, vi indgår i. Det er således den sproglige praksis, der bestemmer, hvad der i en organisation er legitimt og illegitimt at tale om. Ved første øjekast ser bogen ud til at handle om straffens historie, men den viser sig at være så meget andet: En genealogi over den moderne moral, en kritik af humanismen, en teori om magt, en teori om subjektet, en fremstilling af overvågningssamfundet og dets normaliseringsiver og ikke mindst en bog om disciplinering.